Dankort + VISA/Dankort VISA Electron MasterCard VISA JCB American Express Diners MobilePay PayPal Discover E-Check

Tavlemaling

Med tavlemaling fra Talens Art Creation får du en maling, som kan gøre dine vægge til en kreativ overflade. Malingen er speciel på den måde, at du efter påføringen får en overflade, som fungerer som en tavleoverflade, og som du kan bruge til at tegne med kridt på. Malingen kan bruges til overflader som træ, sten, og de fleste vægge i de fleste hjem, hvor det skaber en utroligt hyggelig stemning.

 

Det er vigtigt for kvaliteten af resultatet, at den overflade du vælger at male på er glat og fedtfri. Det er især vigtigt, hvis du skal skrive noget, som er nogenlunde læsbart. Tavlemaling fra Talens Art Creation er super let og intuitivt at anvende, og giver dig et flot og vedvarende resultat. Du har valget mellem 8 farver, som kan benyttes sammen eller enkeltvis. Skab din egen opslagstavle - eller noget helt andet. Kun din fantasi sætter grænser.

Tavlemaling

Tavlemalingens anvendelsesmuligheder

Til køkkenet

Der findes et hav af forskellige muligheder, som du kan bruge tavlemaling til. Har din familie eksempelvis brug for en stor overflade i køkkenet til at skrive dagsordenen, huskelisten eller andet på, så kan du med fordel bruge tavlemaling.

 

Til børneværelset

En helt anden anvendelsesmulighed er at bruge tavlemaling til børnværelset. Vi kender vidst alle sammen til, at børn kommer til at tegne på yndlingsvæggen med en kuglepen eller tusch, som i øvrigt er svært at få af. Det kunne derfor være et godt alternativ for børnene, at have en overflade med tavlemaling, hvor de kan få lov til at udfolde sig kreativt.

 

Tavlemalingen fra Talens Art Creation er tør efter 48 timer, hvor du herefter kan tørre tavlen af med en fugtig klud. Ønsker du blot at slette noget fra tavlen, kan en tør klud bruges. Hvis du derimod gerne vil have den vasket helt rent, så anbefales det at du bruger en fugtig klud.